I dag, den 19. marts, er det 4 år siden, min far døde.
Derfor har jeg skrevet en blog omkring, hvordan jeg har det, og hvad jeg går og tænker på i forhold til ham og hans død.
Tænker jeg på min far hver dag?
Både og, vil jeg sige, fordi når der noget, hvor jeg gerne ville have ham med, så tænker jeg selvfølgelig på ham. Også når Bertram er ked af det og savner far, tænker jeg jo også mere på ham.
Hvilke minder kan jeg specielt huske?
Jeg kan huske flere, jeg var 9 år, da han døde, men jeg kan lige fortælle om to af minderne.
Det ene minde er, da mig, far og Bertram var i Legoland, og fars bil stod ude foran på parkeringspladsen. Da vi var færdige med at være i Legoland, så ville vi gå ud og tage bilen og køre hen på vores hotel, men et af vinduerne i bilen var blevet smadret, fordi vi have haft indbrud.
Vi havde lige haft en hyggelig dag, men det var ikke, som om far syntes, at det var så sjovt længere.
Men ellers husker jeg bare, at han elskede at stå i sit køkken og lave mad, og selvfølgelig at han lavede de bedste pizzaer i verden.
Jeg har hørt mange historier om ham, men disse to minder husker jeg bedst selv.
Er jeg nogle gange ked af det og hvorfor?
Ja, det er jeg. Jeg bliver ikke særlig meget ked af det. Sidste gang jeg blev ked af det var, da jeg kom i tanke om, at han ikke kommer til min konfirmation og bryllup og alt det store, der kommer i livet.
Hvordan har jeg det, når nogen spørger om min far?
Faktisk har jeg det helt fint med, når nogen spørger om det.
Jeg skulle fx have fri tidligere en dag. Jeg skulle til sådan noget familiepsykolog ting, hvor vi skulle tale om mig, far og hans død, fordi min lillebror var ret ked af det over det i den periode.
Folk fra klassen spurgte, hvorfor jeg skulle gå. Jeg var sådan, "jeg skal snakke om min far med et andet menneske", men en af mine veninder var mere sådan "det behøves Lea ikke at sige", så min veninde svarede før, jeg selv nåede at svare. Hun sagde, "Lea, hun skal ikke noget ... hun skal bare på cafe og spise kage". Hun svarede for mig, fordi hun ikke troede, at jeg kunne lide at tale om min far. Jeg synes, det er helt fint, når folk spørger ind til min far og alt det, der handler om hans død.
Tror nogen, at min papfar er min far? Og hvordan har du det med det?
Ja der er nogen af mine nye veninder, hvor jeg lige skal fortælle om det hele, og hvor de ikke lige kan finde rundt i det hele. Men det har jeg det helt fint med, tit synes jeg bare, det er sjovt.
Synes jeg, at folk er åbne omkring at tale om, at min far er død ?
Altså nogle mennesker tror, at jeg har svært ved at tale om det, og så bliver det jo hurtigt også svært for dem at tale om det, men jeg synes, at det er meget forskelligt fra person til person, om de har det fint med at tale om det eller om det er meget svært for dem.
Hvad husker jeg specielt fra den perioden, hvor min far døde?
At min mormor var meget hos os, meget mere end hun er i forvejen. Og at vi så rigtig meget "Olsen banden", fordi jeg havde fået alle "Olsen banden" filmene af min far.
Det var min fars og min yndlings serie at se sammen.
Det var min fars og min yndlings serie at se sammen.
Det var alt for dette indslag på bloggen, jeg håber, I får en rigtig god lørdag!
